Bæredygtighedstjek på økologiske bedrifter - SEGES Projektsitet
Det er projektets mål at afdække bæredygtigheden samt de største udviklingspotentialer inden for den samlede bæredygtigheds-palette på hver deltagende bedrift.
Det er således projektets formål at implementere mere bæredygtighed i økologien. Det vil vi gøre ved at analysere og videreudvikle bæredygtigheden og dermed robustheden på hver økologiske bedrift, både til glæde for landmanden og erhvervet, for den bevidste forbruger og for naturen.
Bæredygtighedstjekket vil bl.a. sætte fokus på klima, biodiversitet og jordens frugtbarhed, områder der ofte bliver glemt i den daglige rådgivning. Derudover går bæredygtighedsanalysen ind på det sociale område og berører landmandens og hans ansattes velfærd, hvilket ligeledes er en vigtig faktor for bæredygtig udvikling.
Bæredygtighedstjekket kan danne en fælles baggrund for alle ejendommens rådgivningstiltag og således sikre, at alle tiltag har en fælles retning mod en mere bæredygtig økologisk bedrift.
I løbet af 2016 afdækkes bæredygtigheden og de vigtigste udviklingspotentialer på 97 økologiske bedrifter. Analyserne er gratis og munder ud i en uddybende rapport og en handlingsplan for øget bæredygtighed, som landmanden har fuld råderet over.
Information om muligheden for et bæredygtighedstjek. Pjecen anvendes i rådgivernes direkte kontakt med landmændene og ved de lejligheder, hvor økologiske landmænd samles.
Brutto-slideshow, som alle de deltagende parter i projektet kan anvende, hver gang en lejlighed byder sig for at holde foredrag, som bevidstgør landmanden og sektoren om, hvad bæredygtig landbrugsdrift og landbrugsudvikling er.
Foredrag for Økologisk Virksomhedsforum med tilbud om bæredygtighedstjek til de virksomheder, som har danske økologiske primærproducenter som leverandører.